National Cykelrute 1: Vestkystruten
Med Vesterhavet som en sikker guideline bevæger Vestkystruten sig ubesværet og til tider i nærmest konstant sidevind gennem århundredgamle natur- og kulturlandskaber. Der er garanti for frisk havluft, plads til eftertanke og smukke vesterhavssolnedgange. Ruten snor sig gennem marsk, hede og klitplantager, forbi fjorde, søer, en geopark, national- og naturparker, og langs brede, hvide sandstrande. Overalt findes et rigt dyreliv til lands, vands og ikke mindst i luften. Oplev såvel Danmarks ældste som femtestørste by samt en vrimmel af små og store fiskersamfund og idylliske badebyer. Turen fører dig ikke blot forbi ikoniske sømærker, knejsende fyrtårne og historiske klitgårde, men også forbi prisbelønnede attraktioner og oplevelser.
Beskrivelse
OpdagDanmark er sat i verden for at gøre det nemmere at finde vej til landets unikke oplevelser. I vores webshop har vi samlet et væld af digitale kort over nogle af landets bedste vandre- og cykelruter. Med dit køb får du ikke bare et digitalt kort, der kan fortælle dig, hvor du er på ruten - du får også et væld af informationer om oplevelser og historier undervejs